OSMTH

RESOLUTION NR 8 AF 2008

[PARIS, FRANCE, 12. april 2008]

EN BESLUTNING OM VEDTAGELSE AF ANBEFALINGER
FRA KAPELLANENS MØDE
AFHOLDT PÅ CANTERBURY COLLEGE
VED UNIVERSITETET I WINDSOR
DER VIL BLIVE KENDT SOM
”THE WINDSOR STATEMENT”

MENS det stigende ansvar hos OSMTH inden for De Forenede Nationer har resulteret i et udvidet behov for vores Orden på at udvikle passende politikker til vejledning af vores Forenede Nationer eller andre delegerede i verden, der er i overensstemmelse med Brussel Erklæringen fra oktober 2007; og

MENS der også i oktober 2007, i FN blev afholdt en konference om den interreligiøse og Interkulturelle forståelse og samarbejde for fred, hvor vi var inviterede repræsentanter; og

MENS der til konferencen efter det kritiske møde, af vores repræsentanter, ledet af Hans Eminence Ærkebiskop Robert Parlotz, blev foreslået, at vi begynder en række OSMTH seminarer og konferencer i Europa og Nordamerika for at undersøge, hvordan vi bedst kan hjælpe med denne vitale fredsbestræbelse gennem interreligiøse og interkulturel forståelse; og

MENS OSMTH har været vært for små religiøse arrangementer og møder for de seneste fire år, mente man, at en større konference burde afholdes med deltagelse af inviterede præster fra vores Orden. Denne konference blev afholdt 26. til 28. marts 2008, afholdt på Canterbury College ved Universitetet i Windsor sponseret af den ærværdige Ronald Matthewman, Grand Prior af Canada og med økonomisk støtte fra Prinsesse Renate af Windisch-Graetz til ære for hendes afdøde mand og assisterende Grand Chaplain af Priory USA, Paster Prins Arnold af Windish-Graetz; og

MENS en omfattende rapport er udarbejdet fra Kapellanens konference i Windsor til dette organ og konklusionen af denne rapport var en principerklæring,som af konferencedeltagerne blev godkendt som hensigtsmæssige retningslinjer for OSMTH foreslået som Windsor Statementet om religiøse spørgsmål, som supplement til den overordnede Bruselles-erklæring.

Windsor Statementet anbefalet som OSMTH politikker:

1. Vi er meget opmuntret af dialogen på højt niveau om interreligiøs og interkulturel forståelse og samarbejde for fred på generalforsamlingen i FN afholdt den 4. 5. oktober 2007. Vi er også meget opmuntret af bidragene fra Alliancen om Civilisationer i den interreligiøse og interkulturelle dialog og den interreligiøse og interkulturel Asien-Europa dialog sponsoreret af Den Europæiske Union.
2. Vi støtter målsætningerne om dialog på højt niveau for at fremme en kultur præget af fred og dialog mellem civilisationer og til at fremme dialog mellem flere aktører og koalitioner, herunder den private sektor om beslægtede emner til yderligere styrkelse af Alliance of Civilizations initiativet, og med at omsætte værdier til handling, for at opnå varig fred i det tyvende århundrede.
3. Vi anerkender den positive rolle i den interreligiøse og interkulturelle dialog, især i øget forståelse og samarbejde mellem religionerne, som er baseret på respekt mellem troende mennesker og forpligter sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne, som er behandlet i det globale samfund i Verdenserklæringen om menneskerettigheder i 1948 og i Erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion eller tro i 1981.
4. Vi har støttet, sammen med de mange røster rejst under dialogen på højt niveau, fordømmelsen af dem, der agiterer for vold i navnet på religiøs tro mod andre trosretninger og etniske samfund. Vi forstår den ydre motivation på grund af den umiddelbare konflikt og vold, som er blevet alt for udbredt i mange dele af det globale samfund.
   Alligevel har historien lært os, at en sådan ydre motivation ikke er i stand til at opretholde den nødvendige dialog. Den nuværende interreligiøse og interkulturelle dialog for forståelse og samarbejde for fred ikke kan bære, medmindre der udvikles en indre motivation fokuseret på at udvikle en reel og bæredygtig interreligiøs solidaritet. Det er gennem denne dialog mellem religionerne, at vi kan finde et fælles grundlag at behandle de udfordrende spørgsmål om intentionaliteten blandt religioner i konkurrence med en andre, ved hjælp af evangelisering og konvertering af medlemmer af andre religioner til traditionerne i ens egen tro. Denne bevidsthed er anerkendt inden for det globale samfund i artikel 18 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948).
5. Vi er stærkt forpligtet til sikkerheden og beskyttelsen af de religiøse bygningsværker og monumenter af alle religioner, i overensstemmelse med FN's resolution A/RES/55/254 til beskyttelse af religiøse steder, der blev vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen.
6. Vi støtter bemyndigelsen af kvinder til at påtage sig en mere aktiv rolle i at udnytte potentialet i den interreligiøse dialog og i at bidrage til konfliktløsning, konfliktforebyggelse og fredsopbygning.
7. Vi støtter uddannelse af børn og unge i interreligiøs og interkulturel dialog, konfliktløsningsfærdigheder, fredsskabelse og forsoning.
8. I en tid med øjeblikelig global kommunikation, ser vi betydningen af medier og kommunikation som et kritisk fokusområde.
9. Vi har bemærket, at trusler, såsom fattigdom og underudvikling, naturkatastrofer, vold, smitsomme sygdomme, miljøødelæggelser, og mange andre udfordringer for det globale samfund i dag truer vores fælles overlevelse. I dette globale miljø, skal virkeliggørelsen af bæredygtig fred række ud over en politisk løsning og til at arbejde hen imod at mindske og i sidste ende fjerne både årsager og arven fra ulighed, der bruges af mange til brændstof vold i navnet på deres egen fortolkning af religion.
10. Overvindelse af en historie af faktiske eller oplevede uretfærdigheder, vold, hævn og gengældelse i religionens navn er en stor opgave. Vi har forsøgt at vænne os selv med den bedste praksis af interreligiøs dialog og intervention. En af disse har fanget vores opmærksomhed ved sine kerneværdier, dens gennemførelse, interventionsstrategier, dens succes og evne til at tilpasse sig kulturelle og interreligiøse sammenhænge (for eksempel arbejde blandt de Abrahamitiske trosretninger i Kashmir, Indien og Pakistan), nemlig "Tros-baseret Forsoning" af umedgørlige og identitetsbaseret konflikt, som gennemføres af Det Internationale Center for Religion og Diplomati.
    Denne Trosbaserede forsoningsmetode arbejder for at etablere en religiøs ramme for fred, som de politiske ledere kan opbygge en stor arbejdsplatform af, der skal lette solidaritet, respekt og fredelige relationer i et miljø af identitetsbaserede konflikter, der trækker på den tro og de traditioner de involverede befolkninger og arbejdsvilkår giver midt i et fællesskabt miljø. Vi anbefaler de mange bestræbelser for interreligiøs dialog og trosbaseret forsoning og vi støtter specifikt de trosbaserede afstemninger om genstridige identitetsbaserede konflikter.
11. Vi forpligter os til at være fortaler for og lette interreligiøs og interkulturel dialog for forståelse og samarbejde for fred, og arbejdet for forsoning og arbejde med FN-initiativet og dets medlemslande.

Oversat til dansk af OSMTH Danmark