Møder


Man er som medlem af Ordenen ikke forpligtet til at gå til møder i et væk. Som regel afholdes der møder en gang om måneden i de lokale Commanderies og Preceptories. Disse Ordensmøder tjener for det meste det formål at holde alle underrettet om de igangværende og kommende projekter, samt i et vist omfang tillige om Ordenens generelle status og udvikling. Derimod plejes "mødekontakten" rigtig meget blandt de riddere, der arbejder konkret med projekter og i den daglige kontakt, for at kunne gennemføre de gerninger, man er sendt ud for at gøre.

Det sker kun een gang årligt, at der afholdes et stormøde i forbindelse med et Konvent. Dette sker typisk over en weekend, hvor konventet danner de højtidelige rammer, den efterfølgende gallamiddag den festlige og sociale del og så de tilknyttede seminarer det arbejdsmæssige.

Det er ganske individuelt om man ønsker at deltage i de internationale arrangementer (konventer), for at udbygge sit Ordensnetværk, men det tilskyndes fra Ordenens side.